Torsdag d. 5. november kl. 10.30 samles vi i Trige Kirke – med eller uden strikke- og hækletøj. Gudstjenesten ledes af vor tidligere sognepræst Lone Hindø, der fortsat har en månedlig strikkecafé i sognegården, og deltagerne her har været med i planlægningen af gudstjenesten.

 

Vi skal høre historier fra Bibelen og lytte til salmer, som på den ene eller anden måde knytter sig til det at skabe med hænderne. Salmerne vil være nogle af dem, vi kender godt. Og efter gudstjenesten er der kaffe og kage.

Gudstjenesten er planlagt, så vi overholder alle forsigtighedsregler. Vi holder afstand på bænkene, vi spritter af, der er ikke fællessang, og kaffen bringes rundt til hver enkelt.

Velkommen til alle.

Vær opmærksom på, at der er krav om at bære mundbind, så længe man ikke sidder på sin plads.

Der er begrænset deltagerantal og derfor skal man tilmelde sig forinden til menighedsrådsmedlem Henny Hansen (3020 2899).

X