I Aarhus Kommune lukker en del mindre teststeder ved udgangen af juni, deriblandt kviktestcentret i Trige Sognegård, som er åbent for test sidste gang onsdag d. 30. juni.

 

I takt med at stadigt flere er blevet vaccineret, og smittetallene ser fornuftige ud, lader færre sig kvikteste. Derfor er der ikke længere det samme behov for lokale kvikteststeder.

Hvis der, mod forventning, skulle opstå en voldsom smittestigning, er Styrelsen for Patientsikkerhed, Region Midtjylland og Aarhus Kommune i tæt kontakt og klar til at iværksætte nye test-initiativer.

I Aarhus Kommune vil der fortsat være kviktestkapacitet i Vejlby-Risskov Hallen, Viby Hallen, Nobel Parken, Scandinavian Congress Center, det gamle Arla mejeri på Gellerupvej og i Nordgårdshallen.

X