Med Peter Viuffs fratræden er Loa Christensen ansat som præstevikar i Trige, Ølsted og Spørring sogne. Vi byder Loa hjerteligt velkommen.

Her følger Loas præsentation af sig selv:

Jeg er Loa Skovgaard Vibe Christensen. Jeg blev færdig på Aarhus Universitet i 2010. Siden har jeg arbejdet i forskellige vikariater. De seneste tre år har jeg arbejdet som præst, i forskellige sogne i det nordlige Aarhus.

Jeg kommer fra Vorbasse, har altid vidst at jeg skulle være præst og nyder at det får lov til at fylde min dag.

Når jeg ikke lige arbejder så hygger jeg mig med min familie som udover min mand Peter tæller to børn på 11 og 3 år. Der bliver også tid til at se en stor familie samt venner.

Når vi skal slappe af så tager vi langt ud i det rene ingenting, hvor jeg er så heldig at eje en plet som består af egeurskov, som der ikke er så meget tilbage af. Det er et sted hvor der er ro i overflod, med mindre vi selv larmer, for de fem heste, som hjælper med at holde skoven, har det med at gemme sig i krattet.

Jeg ser frem til at møde både kendte ansigter og alle dem som jeg endnu ikke har mødt. Jeg vil gerne takke konfirmanderne for at have taget godt imod mig, menighedsrådene og menighederne, som jeg lille så stille er ved at have mødt.

X