Ved gudstjenesten søndag d. 25. november kl. 11 i Trige kirke indsættes Juma Nellemann Kruse som sognepræst i Trige, Ølsted og Spørring pastorat.

Ved indsættelsesgudstjenesten medvirker Trigekoret samt Holger Sandegaard Johansen (kornet). Efter gudstjenesten er der sammenkomst med traktement i Trige Sognegård, Lergravvej 2a, Trige. Tilmelding til deltagelse i sognegården udbedes inden 20. november ved SMS til 6115 0380 eller mail: 8071@sogn.dk

Juma Nellemann Kruse præsenterer her sig selv:

Mit navn er Juma Nellemann Kruse, og jeg er jeres nye deltidssognepræst i Trige-Ølsted-Spørring pastorat. 

Jeg er en snart 46 år ung mand, bosiddende i Skødstrup sammen med min hustru Tanja, som er uddannet og udøvende billedkunstner. Vi har lige nu tre hjemmeboende børn. 

Når jeg ikke lige har gang i noget arbejde eller ser en netflix- eller hbo-serie med min hustru, bruger jeg tid på at læse og skrive, og løbetræner et par gange om ugen. Jeg prøver at holde mig i gang med en halvmaraton om året. 

Jeg startede som vikarpræst flere steder i Viborg Stift, hvor jeg blev kastet ud i mange spøjse ting, som har lært mig mange facetter af embedet som præst. Forrige år blev jeg fastansat som deltidspræst i Ebeltoft-Dråby-Handrup, og med ophør af en tilknyttet deltidsstilling i Norddjurs, er jeg nu for tredje gang kommet hjem. 

Da jeg startede på teologi tilbage i 1999 oplevede jeg det som om, jeg var kommet hjem. Da jeg fik mit første embede i Thorning-Grathe-Vium, blev jeg overvældet over, så meget det var mig at være præst i praksis, og nu er jeg tilbage dér, hvor jeg for nogle år siden var frivillig indsamlingsleder for Folkekirkens Nødhjælp. 

Jeg ser mig selv som forkynder – også inden jeg blev ordineret præst – og ser/prøver at se alt i kristendommens lys. Om det så ”bare” vil sige et stort livskraftigt ja til kristendommen, eller blot kommer til udtryk i en ydmyg tilgang til livet. Sandheden findes nok mange steder, men Sandheden – med stor S – findes kun i Bibelen og Jesu forkyndelse. Det er min overbevisning.

Derfor ser jeg frem til at forkynde Jesu budskab inden for de meget forskellige rammer, som det kirkelige arbejde og forskellige gudstjenesteformer lægger op til. 

Jeg plejer at sige, at jeg står på to ben, når det gælder gudstjenester. På den ene side er jeg meget glad for den klassiske højmesse. Her ved man nogenlunde, hvad man får. I hvert fald er gudstjenestens gang meget ens fra kirke til kirke. Højmessen er det ”sikre og stabile”, og på den måde ugens faste holdepunkt. 

Samtidig er jeg, når det er relevant og giver mening, heller ikke bange for alternative gudstjenesteformer og andre slags nye tiltag. Det kunne være en temagudstjeneste om Harry Potter. Eller for den sags skyld om afdøde Kim Larsen. Disse temagudstjenester kan ofte vise, hvor mange steder kristendommen og Jesu forkyndelse ”skjuler sig”, hvis man har øje for det. Hvor mangfoldig forkyndelsen og kristendommens mange udtryk faktisk er, og hvor mange overraskende steder, den viser sig. 

Det er også en af mine mange ambitioner at få ”ophøjet” reformationsdagen den 31. oktober til en ”tradition” (med Luther, kaffe og kage), hvor Luthers tanker kan komme ned i øjenhøjde, og blive forstået bedre af andre end bare teologer og præster. 

Jeg tænker, at det som levende kirke gælder om, at give danskerne så mange anledninger og undskyldninger som muligt, til at komme i kirken, enten til særgudstjenesterne, men så sandelig også til højmessen. Jo flere indgange til kirken, den enkelte dansker oplever, jo bedre. 

Jeg har nok en lidt ”broget” baggrund (er fx også uddannet civiløkonom), men da jeg selv har skullet finde vejen til kirkedøren – om end jeg altid har været troende – har det helt sikkert givet mig både evnerne til og behovet for at tænke ud af boksen, både når det gælder forkyndelsens muligheder, men også nysgerrigheden efter at forstå, hvordan andre mennesker tænker, og evt. tage udgangspunkt i det, når der skal forkyndes i øjenhøjde. 

Der er nok at tage fat på. Men alting til sin tid. Nu skal jeg først ind i det ”dagligdags” præstearbejde, lære sognet at kende, og det ser jeg utroligt meget frem til.

X