Lørdag d. 13. november kl. 14-16 fortsættes rækken af samtalesaloner i Trige Sognegård. Du er også meget velkommen.

 

En samtalesalon er et mødested med plads til fordybelse i nogle livets store og knapt så store spørgsmål. Her er lejlighed til at tale med mennesker man måske ikke kender så godt. Måske kommer man ovenikøbet til at tale om noget man nærmest aldrig har talt med andre om.

Ved tidligere samtalesaloner har overskrifterne eksempelvis været f.eks. “alder” og “coronaen”. Det har ført til mange gode, vidtforgrenede og berigende snakke.

I de hidtidige samtalesaloner har der typisk deltaget 15-20 borgere i varierende aldre. Fordelt i mindre grupper får deltagerne mulighed for indbyrdes at tale sammen om dagens emne. Spændende bliver det at se, hvilket overordnet tema sognepræst Trine Gjørtz har valgt til denne måneds samtalesalon.

Alle kan være med og bidrage til nogle frugtbare samtaler – uanset personligt udgangspunkt. Kom og vær med, og tag gerne naboen under armen.

Af hensyn til traktementet i pausen er tilmelding nødvendig senest 2 dage før på tlf. 61 15 03 80.

X