Som afslutning på årets konfirmandforløb gæstede Trige Sogns tilbagevendende initiativ for nuværende og tidligere konfirmander, ‘Konfirmandklubben’ forleden Battlearena i Åbyhøj.

Hvert forår og efterår indbyder sognepræst Peter Viuff til ‘Konfirmandklub’, som er åben for både nuværende og tidligere konfirmander. Her mødes man under uhøjtidelige former.

»Vi laver forskellige aktiviteter. Nogle gange sover vi i kirken. Andre gange kan vi spille bordtennis, og denne gang besøgte vi så Battlearena. Konfirmandklubben har i princippet ikke andet med konfirmander at gøre end at vi har det sjovt og leger sammen,« fortæller Peter Viuff.

Der plejer at være 25-30 deltagere til konfirmandklubbens aktiviteter i henholdsvis forår og efterår. I denne omgang deltog 15 unge i et par timers hektisk lasergame. I pausen blev der serveret pizza.

»Vi havde en skøn aften og var alle godt trætte, efter vi havde løbet rundt i næsten to timer,« konstaterer Peter Viuff.

Overnatning i kirken slår alt

Skøn akvitetsniveauet i lasergaming forståeligt nok appellerer kraftigt til de unge, så har et særligt tilbud i konfirmandklubben en særlig tiltrækningskraft.

»Størst tilslutning er der når vi har overnattet i kirken. Det er de helt vilde med, og der spørges ofte til, hvornår vi skal sove i kirken igen. Det husker de bedre end alt andet, sikkert fordi vi her er sammen på en anden måde end ved de aktiviteter, de unge også oplever i andre klubber,« siger Peter Viuff.

I en pause i lasergame-spillet fik konfirmandklubben pizza.

Der blev kæmpet i to timer, da ‘Konfirmandklubben’ forleden besøgte Battlearena i Åbyhøj som afslutning på årets konfirmandforløb.

X