Julekoncert med Det Jyske Musikkonservatoriums pigekor torsdag d. 6. december kl. 19.30 i Trige Kirke.

Det Jyske Musikkonservatoriums pigekor består af 40 sangglade og dygtige piger i alderen 13-18 år. Denne aften vil de synge et meget varieret program, bl.a. en lille jazzmesse af Bob Chilcott samt dansk og engelsk julemusik. Koret akkompagneres af en pianist og bassist, og dirigeres af Helle Høyer Vedel.

Undervejs i koncerten vil publikum blive inviteret til at synge med på et par fælles julesalmer. Der er gratis adgang til koncerten og alle er velkomne.

Om Det Jyske Musikkonservatoriums pigekor: 

Pigekoret er et samarbejde mellem Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Musikskole. Koret indgår som en del af musikskolens korskole og har et vidtfavnende repertoire med ny og gammel, klassisk og rytmisk musik.

Siden oprettelsen i 1986 har pigekoret gennem årene givet mange koncerter i eget regi, mest kirkekoncerter i og omkring Århus. Koret har også sunget til konferencer og receptioner med et varieret og underholdende program.

Koret har deltaget i en række forskellige projekter og større værker. Rejser og udvekslingsbesøg har været på programmet ved flere lejligheder.

X