Trine Gjørtz, sognepræst i Trige-Ølsted-Spørring, og Jens Christian Nedergaard Justesen, Skejby leder en nyetableret sorggruppe for voksne efterladte. Sorggruppen mødes første gang onsdag d. 22. september kl. 15.00-17.30 og herefter fortsætter onsdage i lige uger.

 

Er du i en sorgproces, og trænger du til at dele dine tanker med andre i samme situation, så er sorggruppen for voksne efterladte måske noget for dig. Vi mødes og deler erfaringer og tanker omkring det at miste en livspartner.

Sorg handler ikke om alder. Sorg handler ikke om, hvor mange år han eller hun nåede at blive. Eller hvor mange år ægteskabet nåede at vare. Sorg handler om vores relation til det menneske, vi har mistet.

Enhver sorg er sin egen, og man kan ikke sammenligne eller gradbøje sorg. Men man kan dele sine tanker og erfaringer med andre og det kan være en stor hjælp at møde andre i samme situation og på den måde få at vide at man ikke er alene.

Det er gratis at deltage i sorggruppen, og der er selvfølgelig 100% tavshedspligt. Spørgsmål kan rettes til Trine Gjørtz på tlf. 40 52 26 32. Tilmelding er nødvendig til Trine Gjørtz: tg@km.dk

Lokalavisen Aarhus Nord bragte onsdag d. 15. september en artikel om Trige Menighedsråds initiativer for at gøre noget ved ensomhed og sorg. Læs artiklen på side 14 via linket HER

Se folder om sorggruppen HER

X