Torsdag d. 24. september i Trige Sognegård fortalte filosoffen Peter Tudvad om Jan Hus’ dramatiske historie. 

 

Tilhørerne hørte om politiske intriger, perioden med både to og tre paver, nadver i to skikkelser (brød og vin), som ikke altid har været en given ting, og Jan Hus’ insisteren på, at alle har ret til at forkynde. 

Aftenen sluttede med en masse interessante spørgsmål til Peter Tudvad, og det blev i hvert fald klart, både at Jan Hus har sin helt egen historie, og hans store rolle for Martin Luther. 

Jan Hus (1369-1415) var en af de første reformatorer. Inspireret af englænderen John Wycliffe kritiserede han den katolske kirke. Han angreb i sine prædikener munkenes, præsternes og pavedømmets forsyndelser og anså ikke Kristi kirke for at være et hierarki, men derimod et samfund af de til frelse forudbestemte. Hans tilhængere iværksatte flere religiøse, sociale og politiske opstande, hvilket den katolske kirke reagerede kraftigt mod og bandlyste Jan Hus. I 1415 blev han dømt som kætter og brændt på bålet. Kilde: Wikipedia


Filosof og forfatter Peter Tudvad (t.v.) sammen med sognepræst Juma Nellemann Kruse ved fortælleaftenen i Trige Sognegård.

X