Søndag den 25. august er der konfirmandindskrivning (kl. 16.00 i Trige Sognegård) og efterfølgende crazy kirketeater (kl. 17.00 i Trige Kirke). Alle er velkomne.

Ved konfirmandindskrivningen søndag den 25. august kl. 16.00 i Trige sognegård skal vi blandt andet tale om det kommende undervisningsforløb.

Efter konfirmandindskrivningen er alle inviteret til kirketeater i Trige Kirke søndag den 25. august kl. 17.00, hvor ”Den barmhjertige samaritaner” opføres af skuespiller Jens Jødal. Her er søskende, bedsteforældre og alle andre også velkommen til at deltage.

1 skuespiller i 9 roller! Det går ikke stille af, når skuespiller Jens Jødal fra Kirketeateret i løbet af en halv time ene mand spiller 9 forskellige roller i forestillingen ”Den barmhjertige samaritaner”. En blanding af crazy humor og alvor, hvor flere fra publikum hives op på scenen undervejs. Det er skørt, det er sjovt, og det er en af Jesu lignelser, som du aldrig har hørt den før…!

Efter forestillingen serveres der en sandwich og noget at drikke.

Sognepræst Peter Viuff

X